Pyttegårdens ferielejligheder
Pyttegården byder på ægte bornholmsk atmosfære og charme dog med nutidens komfort og faciliteter. Gården der et ombygget hønseri, "pytte" betyder høne på bornholmsk, ligger midt på Bornholms karakteristiske nordøst kyst. Gården ligger højt blot 300 m fra kysten, omgivet af marker og en lille å. Derfor har alle ferielejlighederne på Pyttegården dejlig udsigt til både havet og det omgivende landskab. Hvor der før var høns på gården, har vi i dag katte og får.
Lejligheder
Der er 10 ferielejligheder fordelt i to bygninger på en 17.000 m2 stor grund med græsplæner, haver og legeplads. Lejlighederne varierer fra 42 m2 til 94 m2 for 2 til 6 personer. Alle lejligheder har egen terrasse eller have med havemøbler og grill.
Beliggenhed
Pyttegården ligger landligt, men blot 4 km fra Gudhjem og 10 km fra Svaneke der begge byder på dejlige oplevelser af Bornholms karakteristiske købstads- og havnebymiljøer. Mange af Bornholms både menneskeskabte og naturattraktioner ligger også indenfor en radius af blot 10 km.
Pyttegårdens lejligheder er store og fordelt på to bygninger på en meget stor grund. Det giver mulighed for såvel privatliv som samvær med andre gæster alt efter valg. Derfor er Pyttegården velegnet både for par og familier med flere generationer.
Du kan besøge Pyttegården hele året
Oplev Pyttegården og Bornholm klædt i sæsonens farver. Se vores lavsæsons priser og særlige tilbud.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på Pyttegården!
Dine værter, Lene Feldthus Andersen og David Hunt
